Fornyelse fra boligområde til direktørkontor

Mange i den almene sektor kigger på de beboervalgte og afdelingsbestyrelsen som det afgørende ”problem” i udvikling af beboerdemokratiet. Men det er alt for snævert. Fornyelse af beboerdemokratiet kan sammenlignes med den proces som virksomheder, organisationer og kommuner løbende står over for.

Virksomheder laver med jævne mellemrum analyser af årsager til, at salget svigter, eller at der kommer færre kunder i butikken. Man analyserer sit marked, sine produkter, sin service og supplerer det med en organisationsanalyse, der afdækker eventuelle barrierer for at realisere sine potentialer. Når det er gjort, tager man så fat på en diskussion om omstillingsbevidsthed, og måske bliver det nødvendigt at forny sin vision og sine værdier, og at skabe mere konkurrencedygtige produkter, der er tilpasset nye kundetyper. I processen kan det på et tidspunkt blive nødvendigt at skabe en ny fortælling (branding) i offentligheden. Til slut trimmer man organisationen, så organisation og medarbejdere klædes på til at takle de nye udfordringer.

Det er denne proces og udvikling beboerdemokratiet står overfor. Nogle boligselskaber fokuserer stort set kun på konflikter i bestyrelserne og bruger megen energi på bestyrelses-rollespil, men det er kun et hjørne af problemet. Og det fjerner fokus fra at udvikle det ”beboerdemokratiske partnerskab”, der er et samspil imellem beboere, beboervalgte, ansatte og ledelse.  Der er brug for flere og bedre analyser af årsager til problemerne, så beboervalgte og administrationer får et bedre fokus på de reelle udviklingsområder.

Ligesom i velfærdssamfundet har man i årtier skabt en servicekultur, hvor ejendomsfunktionærer rydder op og nogle få står for at holde liv i demokratiet. Vi har brug for en værdidebat om beboernes rettigheder og pligter. Hvordan kan frivillige beboere være en del af driften, og kan der skabes nye rollefordelinger imellem bestyrelse, beboere og varmemester?

Beboerne skal opleve mere frihed til at præge deres egen bolig og det nære bomiljø. Nogle boligadministrationer er i fuld gang med at give beboerne mere indflydelse på deres bolig. Her ligger et udviklingspotentiale, og noget der kan skabe ny engagement og begejstring.
Loven om beboerdemokrati skal revideres, så beboerdemokratiet får mere fleksible rammer og færre regler. Der er stor forskel på by og land, på et boligområde med 80 lejemål og et på 1000. De har brug for fleksible rammer, så de enkelte boligområder bedre kan udnytte det lokale frivilligpotentiale.

De beboervalgte skal have tilbudt meget mere uddannelse og kompetenceudvikling, så de kan skabe velfungerende bestyrelser og blive bedre medspillere i det boligsociale arbejde. Det kræver en ny forståelse for, at en vis procentdel af driftmidlerne skal gå til uddannelse og kompetenceudvikling af de frivillige, der stiller deres tid til rådighed for at skabe attraktive boligområder. Både Socialministeriet og Landsbyggefonden bør kvittere med økonomisk støtte til et uddannelsesløft af beboerdemokrater.

Der skal igangsættes forsøg med nye møde og arbejdsformer, så der skabes attraktive frivilligmiljøer, der er spændende at være med i for unge, nydanskere og hverdagsmagere. De beboervalgte skal i mindre grad beskæftige sig med administration og drift og i højere grad fokusere på aktiviteter og udvikling at det nære bomiljø.

Der er brug for langt mere information om sektoren og om beboerdemokratiets rolle og funktion, hvis vi skal engagere flere. Det gælder ikke mindst de 25 % af beboere med anden etnisk baggrund end dansk. Der er et kolossalt vidensunderskud i den almene sektor. Større viden om sektorens formål og funktion er en forudsætning for at beboerne kan tage mere ansvar.

Endelig skal boligområderne åbnes i forhold til lokalsamfundet, så en større del af boligområdets aktiviteter knyttes sammen med de frivillige kræfter i lokalsamfundet. Dette er især vigtigt for mindre boligområder, der kan mangle ildsjæle. Der er mange aktiviteter som kan nedbryde grænserne imellem boligområde og lokalsamfund, f.eks. bankospil, udflugter, arrangementer ved højtider, beboerklubber og beboerhusaktiviteter.

Der er altså brug for en indsats på en lang række områder, hvis beboerdemokratiet skal udvikles. Udviklingen handler om mennesker, men i lige så høj grad om udvikling af beboerkulturen og de administrative rutiner boligadministrationerne står for. Udviklingen af beboerdemokratiet skal ses som en helhedsorienteret udvikling, hvor alle parter i demokratiet går ind i en dialog om udvikling af den almene vision, den almene service og en ny frivilligkultur, der bygger videre på det bedste i den gamle kultur og tilføjer nye værdier og arbejdsmåder som kan matche de nye generationer af beboere. Der er brug for en fornyelse fra boligområde til direktørkontor.