Den almene sektor er skabt som en del af det velfærdssamfund, alle danskere er så stolte af.

I de almene boliger har der altid boet danskere med forskellige ressourcer og den har i årtier fungeret som et sted, hvor stærke og svage borgere har hjulpet hinanden med at skabe trygge og gode levevilkår for børn, unge, voksne og ældre.

I de sidste 20 år har middelklassen fået råd til at bo i eget hus, og de almene boligområder bebos i stigende grad af borgere med lavere indkomster og borgere med anden etnisk baggrund end dansk. De almene boligområder står over for flere udfordringer, bl.a:

• at skabe boligområder uden en social- og etnisk skæv beboersammensætning
• at skabe tidssvarende boliger gennem renoveringer og fysiske fornyelser
• at udvikle nye aktivitetstilbud der kan skabe gode rammer for børn og unge
• at integrere de mange beboerkulturer som aktive deltagere i beboerdemokratiet
• at formulere en ny og tidssvarende almen vision og mission
• at skabe et stærkere brand og en mere markant offentlig tilstedeværelse

Den almene sektor gennemfører mange gode og nødvendige tiltag. Sektorens største udfordring består i at udvikle en tidssvarende vision, der bryder med industrisamfundets normer om “ro, renlighed og regelmæssighed”. I industrisamfundet skulle alle boliger være ens. Lejlighederne i det samme byggeri skulle koste det samme. Alle skulle følge de samme regler. I dag ved vi, at borgerne og beboerne er meget forskellige og de har vidt forskellige ønsker og krav til en lejebolig.

Den almene boligsektor blev opbygget som et socialt og politisk projekt. Trods positive udviklingstendenser lider sektoren stadig af en kultur uden tilstrækkelig kritisk selvreflektion og en manglende dialog- og debatkultur. Det kan undre, at sektoren med sine 1. mio. beboere, 700 boligselskaber og måske 30.000 beboerdemokrater ikke formår at organisere og tilrettelægge en åben og kritisk debatkultur, hvor viden, meninger og erfaringer kunne blive udgangspunkt for innovation og udvikling.