Kortlægge og inddrage

Kortlægge behov/tilfredshed
Mange borgergrupper kan være svære at nå via traditionelle møder. Derfor er I nødt til at være opsøgende. Det kan f.eks. være i forhold til unge, ældre eller etniske minoriteter. Viden om deres holdninger og behov kan afdækkes via interviews og fokusinterviews og undersøgelser. Kortlægningsværktøjer er nyttige, når I ønsker viden om, hvad borgerne mener om den kommunale service eller om nye initiativer.

Inddrage og nå målgrupper
Hvem er det, der skal inddrages i de enkelte projekter og initiativer? Er det alle borgere eller er det bestemte borgergrupper? Hvem er berørt af de påtænkte initiativer, og hvad skal der gøres for at inddrage dem i processen? I nogle tilfælde kan I med fordel finde ambassadører, der kan være brobyggere og formidlere af centrale budskaber og initiativer.

Skabe idéudvikling og visioner
Der er mange værktøjer, der kan anvendes til at skabe udéudvikling og motivere borgerne til at formulere deres visioner. Værktøjerne er forskellige, og de har hver deres styrker og svagheder. De kan stå hver for sig, men de kan også kombineres på utallige måder.

Udpege temaer/prioritere indsatser
Idéudvikling giver mulighed for at få en masse tanker og forslag frem i lyset, men det kan ofte være et problem at få sorteret og prioriteret imellem de mange forslag. Hvis I skal vide, hvordan borgerne ønsker at prioritere, kan I opstille nogle valg og foretage borger-afstemninger.

Udvikle samarbejdsrelationer
Når initiativer gror frem i de små samfund, hvor borgerne er parate til at tage et medansvar for udviklingen, kan I gå ind og hjælpe initiativerne på vej. I nogle situationer har I behov for et mere forpligtende lokalt samarbejde med borgere, institutioner og interesseorganisationer. Det kan udvikles via ideen om partnerskaber

Der er lukket for kommentarer.