Værktøjskasse

1. Interviews og fokusgruppeinterviews:
Individuelle interview eller gruppeinterview (fokusgruppeinterviews) er metoder til at afdække problemer, identificere holdninger, afprøve ideer eller at evaluere en aktivitet. Interview­formen kan bl.a. bruges til at nå travle borgere og organisationer, særlige målgrupper, unge, etniske minoriteter og ældre.

2. Borger- og brugerundersøgelser
En spørge­skema­undersøgelse viser primært noget om brugernes oplevede kvalitet, og den bygger på brugernes forventninger, der kan være meget forskellige, afhængig af alder, social status og bopæl. Det kan være svært at formulere neutrale spørgsmål, at indsamle data og analysere korrekt. Spørgsmålene bør indrettes efter det formål man har med undersøgelsen: Ønsker man: at måle tilfredsheden? at måle utilfredsheden? at legitimere sit arbejde? eller at anspore borgeren til at tænke kritisk?

3. Elektronisk borgerpanel
Med et borgerpanel får borgerne mulighed for at deltage i en demokratisk beslut­ningsproces, når de har tid. Borgerpanelet skal ses som et godt sup­ple­ment til de traditionelle metoder. Borgerpaneler kan etableres ud fra flere modeller, som et reprtæsentativt udsnit af befolkningen, som et forum for de engagerede borgere eller som et forum for en bestemt gruppe borgere.

4. Interessentanalyse
Interessenterne og målgrupperne skal kortlægges, så man kan finde ud af, hvem der skal deltage i borgerinddragelsen. Når I ønsker dialog på det strategiske niveau om planer, der gælder hele kommunen (planstrategi, kommuneplan)  er målgruppen principielt alle borgere. Handler dialogen om planer med en afgrænset problemstilling (ældrecenter, lokalplan) er det kun en del af borgerne, der er interes­sante at inddrage.

5. Ambassadører
Moderne borgere har udviklet et ”forsvarsværn” over for de tusinde reklameslogans de mødes med hver dag. Anderledes er det med deres venner og netværk. De agerer langt mere på anbefalinger fra venner og netværk. Derfor snakker man i dag meget om ambassadører, der kan bære budskaberne frem og engagere de netværk borgerne er en del af.  I borgerinddragelsesprocesser er der gode erfaringer med at organisere ”borgerambassadører”, der ofte er ildsjæle, som brænder for sagen og som mobiliserer baglandet og netværkene. De kan bl.a. bruges til at skabe PR og positiv omtale af kommunen, til at kick- starte en borgerinddragelsesproces, til at mobilisere borgere til at deltage i møder og kampagner og til at tage fat i og at engagere særlige målgrupper.

6. Café-møde og caféseminar
Café-mødet er en uformel og afslappet form for møde, hvor en større deltagerkreds fordeler sig med 5-7 personer ved (runde) borde.  Der bør være et overordnet tema, der også kan bruges som titel på arrangementet. Cafearrangementet startes op ved en velkomst og et hovedoplæg. Herefter starter 1. dialogrunde ved bordene. Hvert bord vælger en ordstyrer (”vært”) og en referent.  Deltagerne fortæller kort om, hvem de er, og hvorfor de er kommet (præsentationsrunde). Man kan bede deltagerne om at skrive deres ideer direkte på bordenes hvide papirduge. Dialogen følges op af en plenumrunde, hvor undertemaerne skrives op på en tavle.  Efter en pause starter 2. dialogrunde, hvor deltagerne bedes om at vælge borde ud fra de undertemaer, man har formuleret i første runde.

7. Roterende idéudvikling
Ideen med roterende idéudviking er, at udvikle flest mulige ideer. Scenariet er bygget op på samme måde som cafe-mødet, hvor deltagerne sidder ved café-borde. Man vælger på forhånd et fælles tema for enten alle borde, eller bestemmer, at hvert bord har sit eget tema.  Ved café-bordene sidder en ”vært” (ordstyrer), og evt. en referent, som er udpeget i forvejen. Værterne/referenterne bliver siddende ved de samme borde. Processen består i at få idéudviklet og få nedskrevet flest mulige tanker og ideer, at det sker i runder på mellem 10-15 minutter, at processen styres via en klokke, at der foregår bordskift, når klokken ringer.

8. Styret paneldebat
Paneldebatter benyttes il at skabe et mere dynamisk og spændende mødekoncept, hvor borgerne konfronteres med eksperter, udvalgte interessenter og politikere, der sidder i et panel. Arrangørerne har værtrollen (er ordstyrer). Som ordstyrer kan man forberede sig ved at ringe paneldeltagerne op og snakke med dem om, hvilke hovedbudskaber de vil komme med, og hvilke spørgsmål de synes er relevante at stille. Mødet kan arrangeres med et hovedtema og tre undertemaer, der formuleres som spørgsmål. Det er en god idé at understøtte mødet med en PowerPoint, der skitserer mødets tema (er), dagsorden og tidsrammer. Paneldeltagernes indledninger må ikke være for lange. Værtens opgave er at skabe energi og dialog, at stille spørgsmål til paneldeltagerne og at stille spørgsmål til borgerne.

9. Borgermøde
Borgermøder kan gennemføres som ”stormøder” (om kommuneplaner eller ældrepolitik) for borgere i hele kommunen eller som mindre borgermøder i lokalsamfundene (om bydelsplaner, centerudvikling). Borgermøder arrangeres ofte ud fra følgende model: a) Velkomst. b) Oplæg. c) Spørgsmål. d) Cafe-dialog. e) Opsamling.  Borgermøder afholdes også som fremtidsværksteder eller som cafémøder. Ofte er der arrangeret en udstilling og lidt underholdning. Nogle temaer (f.eks. kommune­planen) kræver en stribe af møder i forskellige geografiske områder. Andre borgermøder kan stå alene.

10. Open Space
Open Space et åbent rum uden en fast dagsorden. Værktøjet bruges over en hel dag eller flere dage og er brugbart i store grupper (fra 20 – 500 personer). Konceptet er udviklet af konsulent Harrinsom Owen, der altid fik gode konference-evalueringer, men han lagde samtidigt mærke til, at deltagernes største udbytte ofte var den uformelle dialog med de øvrige deltagere i pauserne. Open Space er et forsøg på at gøre pausen til et procesværktøj. Alle deltagere kan foreslå dagsordenspunkter, temaer og problemstillinger inden for en central problemstilling. Principperne er følgende: a)  der formuleres et klart problem (gerne et provokerende oplæg). b) problemet må gerne være komplekst og have mange løsninger. c) deltagerne har selv ansvaret for at tematisere problemet. d) dagsor­denen skabes, når deltagerne går frit rundt om møder hinanden.  De uformelle møder danner små grupper, der bliver enige om et tema. Disse skrives op i plenum, og deltagerne vælger det tema, de gerne vil arbejde med. Dialogen udvikler sig i mindre workshops. Gruppereferaterne kopieres til alle deltagerne. Der samles op i plenum.

11. Fremtidsseminar
Fremtidsseminaret stiller spørgsmål ved rutiner og vanetænkning, genererer nye ideer og pejlemærker for den fremtidige udvikling. Workshoppen skal ledes af en til to mødeledere. Fremtidsværkstedet kan afvikles over en eller flere dage og er velegnet til grupper på mellem 25 til 50 personer.  Deltagerne informeres om temaet på forhånd. Som afsæt kan der holde et mundtligt oplæg, der skitserer værkstedets problemstilling. Værkstedet gennemløber tre faser: Kritikfasen – Fantasifasen og Realitetsfasen.

I kritikfasen formulerer deltagerne alle deres kritikpunkter i forhold til emnet.

• Punkterne skrives op på en flipover, der hænges op
• Der må stilles spørgsmål, men det er forbudt at kommentere udsagnene
• Udsagnene tematiseres.

I fantasifasen lægges der vægt på ideer og visioner.

• Kritikpunkterne vendes til drømme og utopiske udsagn
• Visionerne tematiseres, prioriteres og skrives op
• Det er forbudt at bekymre sig om love, økonomi og ressourcer

I realitetsfasen diskuteres temaerne fra fantasifasen.

• Hvorledes kan man realisere ideerne i den virkelige verden?
• Hvem gør hvad, hvornår?
• Hvilke ideer skal realiseres og prioriteres?

Der udarbejdes et referat eller en rapport med punkter og udsagn fra de enkelte faser. I rapporten formuleres en handleplan.

12. Udviklingsværksted
Udviklingsværkstedets hovedværktøj er SWOT-analysen. SWOT står for strengths (styrker), Weaknesses (svagheder), opportunities (muligheder) og threats (trusler).

Udviklingsværkstedet kan indledes med et eller flere oplæg om den problemstilling, der er til debat. Herefter uddeles et SWOT-skema, som deltagerne udfylder. Det kan foregå på flere måder:

• Deltagerne arbejder enkeltvis, to og to eller i grupper
• Grupperne kan svare på alle fire spørgsmål eller kun på ét
• Grupperne afrapporterer i plenum, hvor hvert spørgsmål gennemgås
• Der skrives stikord op på fire plancher

Pointerne skrives ned i et notat og behandles på et senere møde. Det udfyldte skema bruges som afsæt til at udvikle en handleplan for hvert af de fire spørgsmål. Planen kan pege på tiltag, der forøger ”styrker” og ”muligheder” og minimere ”svagheder” og ”trusler”.

13. Afstemningskonference
Konferenceformen varer én hel dag og tager afsæt i, at I både ønsker at skabe idéudvikling, men samtidig vil vide, hvad deltagerne mener om prioriteringer imellem udvalgte emner og temaer. Møderne arrangeres ofte som ”borger-topmøder” hvor deltagerne sidder ved caféborde, hvor de har mulighed for at stemme elektronisk. Afstemningerne foregår efter vidneafhøringer, gruppediskussioner og plenumdebat, og afstemningsresultatet vises umiddelbart på storskærme i salen. Metoden stammer fra USA.  Formen har fokus på borgerne og de deltagende målgrupper, der bedes om at tage stilling til konkrete valgmuligheder, f.eks. om, hvordan  der skal prioriteres inden for sundhedsområdet eller om prioriteringer imellem store kommunale anlægsopgaver.  Møderne arrangeres ofte som repræsentative borgermøder, hvor der er lagt vægt på en spredning i køn, uddannelse, alder og beskæftigelse. Nogle møder afholdes med udvalgte målgrupper, f.eks. erhvervstopmøder.

14. Partnerskaber
Formålet med partnerskaber er, at løse problemer og udfordringer, som flere parter har svært ved at løse hver for sig. Partnerskaber kan etableres imellem kommune og bydele, lokalssamfund, foreningslivet, erhvervs- og interesseorganisationer.  Forskellen imellem et samarbejde og et partnerskab er at sidstnævnte er mere forpligtende, og at der indgås en partnerskabsaftale, som tydeliggør arbejdsopgaver, rollefordeling og ansvar. Lokale partnerskaber i bolig- og byområder kan sikre, at man sammen kan forhindre negative udviklinger, at man kan søge om penge til lokale udviklingsprojekter og tiltrække risikovillig kapital.  Partnerskabet kan opbygges i følgende faser: a) Idé- og afklaringsfase. b) Plan­læg­ningsfase. c) Opstartsfase. d) Tilpasningsfase. e) Projektfase. f) Vurderingsfase.