Beboerdemokratiet kan udvikles ved at skabe forandringer inden for otte fokusområder. Tverskov Kommunikation & Udvikling tager afsæt i 8 indsatsområder i udviklingen af beboerdemokratiet. Der er behov for en helhedsorienteret udviklingsindsats, der bl.a. tager fat på sektorens servicenormer, metoder til bedre beboerinddragelse, kompetenceudvikling af afdelingsbestyrelser og ændringer af loven om almene boliger.
Udfordring 1:
Fra passiv lejer til aktiv medborger
I velfærdssamfundet er det menneskelige ansvar blev overtaget af professionelle. Det samme er sket i den almene sektor. Her opfatter mange beboere trappevask, rengøring, beboeraktiviteter – og beboerdemokrati – som en „service“, de betaler for over huslejen. Der er behov for en værdidiskussion om ret og pligt – og om beboernes fremtidige rolle som aktive og ansvarlige medborgere i boligområdet.
Udfordring 2:
Fra regeltyrani til større frihed
I industrisamfundet blev der bygget ensartede boliger med faste regler om indflytning, vedligeholdelse og fraflytning. Beboeren måtte ikke præge boligen personligt. En ny vision må sætte beboeren i centrum. Beboeren skal have mulighed for at bygge om og indrette sin lejebolig med lånte penge fra boligselskabet – mod at betale en højere husleje. Nye rammer skal sikre beboerne størst mulig individuel frihed.
Udfordring 3:
Fra jura-demokrati til frie ildsjæle
Med indførelse af beboerdemokratiet blev de frie lejerforeninger erstattet af et demokrati. Jurister formulerede en lovgivning med mange formelle og topstyrede regler og rammer, som gør det svært for beboerdemokrater at skabe engagement, innovation og udvikling. Der er brug for et serviceeftersyn af loven om beboerdemokrati, så der defineres nye og mere fleksible rammer og regler.
Udfordring 4:
Fra fritidsaktivist til boligsocial aktør
Beboersammensætningen i den almene sektor har ændret sig. Hver fjerde beboer er af anden etnisk baggrund end dansk, og ca. 50.000 af de almene boliger ligger i såkaldt socialt belastede områder. Ildsjælene har brug for nye kompetencer, som f.eks. metoder til større beboerinddragelse, flerkulturel viden, projektarbejde, organisationsudvikling, ledelse af frivillige, skriftlig formidling, konflikthåndtering og teamsamarbejde.
Udfordring 5:
Fra formelle møder til ny frivilligkultur
Den manglende tilgang af nye frivillige har skabt en bestyrelseskultur, som kan virke ekskluderende. Samtidig må vi konstatere, at mange nydanskere endnu ikke har taget demokratiet til sig. Bestyrelserne skal lære at arbejde som teams og være mere inklu-derende i forhold til de mange nye beboergrupper, bl.a. ved at acceptere forskellighed og ved at udvikle nye møde- og arbejdsformer.
Udfordring 6:
Fra vidensunderskud til større indsigt
Den almene sektor har et gigantisk informationsunderskud i forhold til sine beboere. Kun få beboere kender til sektorens formål, funktion, ejerskab, administration og demokrati. Manglende viden gør det svært for beboere og ildsjæle at tage et ansvar og at deltage i beboerdemokratiet. Der er behov for et bredt informationsarbejde om den almene sektor, om beboerdemokratiet og om arbejdet som beboerdemokrat.
Udfordring 7:
Fra boligområde til aktivt lokalsamfund
Loven om beboerdemokrati gælder kun for de personer, der bor på matriklen. Det har været med til at sætte „et usynligt hegn“ rundt om boligområdet. En lang række sociale arrangementer, aktiviteter og beboerdemokratiske opgaver kan med fordel løses i samarbejde med ressourcestærke borgere fra lokalområdet. De kan få status som „frivilligambassadører“, ligesom unge, der i dag hjælper unge i lektiecafeer.
Udfordring 8:
Fra lokale tiltag til national kampagne
Udvikling af beboerdemokratiet er en fælles udfordring for beboervalgte, ansatte og ledelser i den almene sektor. Der er brug for udvikling af samarbejdsrelationer og at sætte pilotprojekter i gang for at høste nye erfaringer. Landsbyggefonden og staten bør finansiere forskningsundersøgelser, en almen lederuddannelse og sikre muligheden for et beboerdemokratisk uddannelsesløft.
