Skal de boligsociale projekter forankres, er det nødvendigt at blive bedre til at evaluere og dokumentere resultaterne. Kan man synliggøre projekternes værdi, bliver det nemmere at overbevise kommuner og boligselskaber om at videreføre dem, mener Birgitte Mazanti, Center for Boligsocial Udvikling.

Af Kim Tverskov
Der skal arbejdes mere med forankring af de boligsociale projekter og gerne med udvikling af teorier og metoder til boligsocial forandring. Det mener, Birgitte Mazanti, der er leder af Center for Boligsocial Udvikling.
”I helhedsplanerne er der ofte nogle beskrivelser af projektets forankringsstrategi, som kan være mere eller mindre gennemarbejdede. Her vil det være relevant at beskrive mere detaljeret, hvordan projekterne kan forankres.

Fokus på dokumentation
Ifølge Birgitte Mazanti rådgiver centret typisk om formulering af succeskriterier og milepæle.
”I forbindelse med rådgivningen kommer vi ofte ind på forankring af projekterne, så det er noget, vi beskæftiger os med, men vores fokus ligger på at hjælpe boligområder­ne med at blive bedre til at evaluere og at dokumentere fremdriften i deres projekter. Kan de det, bliver det nemmere at overbevise kommunen eller boligselskabet om at videreføre dem.”

Forankring af kvarterløft
Birgitte Mazanti skrev som forsker i 2002 en rapport med titlen ”Forankring af kvarterløft”, der blev udgivet af Statens Byggeforskningsinstitut.  I rapporten undersøges tre forskellige forankringsstrategier i form af forankring i en borgerorganisation, forankring i et partnerskab og forankring i et byudviklingsforum.  Rapporten peger på flere kriterier for forankring, men undersøger alene den organisatoriske del af forankringen ud fra tre af de gennemførte kvarterløft i Randers, Kolding og i Kongens Enghave.

Exitstrategier
Der er ikke meget litteratur, som handler om bæredygtige byindsatser. Rapporten  nævner bl.a. den britiske byforskning (Fordham), som mener, at der sjældent i byudviklingsprogrammer bliver taget stilling til begrebet ”bæredygtighed”. Han foretrækker selv at tale om ”exit-strategier”, som er strategier for videreførelse og videreudvikling af indsatsen. Sådanne strategier indebærer ifølge Fordham: a) at exit-strategien skal udarbejdes meget tidligt i projektforløbet. b) at der opstilles exit-strategier for såvel de enkelte projekter som for hele programmet. c) at der skal etableres organisationer, som kan sikre videreudvikling af indsatsen.

Inspiration fra ulandsarbejde
Birgitte Mazanti bekræfter, at det er svært at finde litteratur og forskningsrapporter om forankring af boligsociale projekter, men henviser til at der kan hentes en del inspiration i udviklingsprojekter i den tredje verden, hvor man igennem årtier har arbejdet med bæredygtige lokalstrategier.
”Der er ikke meget forskning om boligsocial forankring og udviklingsteori. Det vigtigste er måske at se forandringsteori som et spørgsmål om at kunne måle og dokumentere på vejen mod endemålet.”