Der er for lidt fokus på sammenhængen mellem lokal forankring og de frivilliges kompetencer. Skal det boligsociale arbejde have succes, er der brug for et gigantisk uddannelses- og kompetenceløft. Et signalement af de boligsociale aktører.

 

Signalement: De frivillige
De vil ikke bruge alle deres ressourcer på beboerarbejde, og de er ikke parate til at investere oceaner af tid på at deltage i weekendkurser langt fra deres boligområde. De vil dog gerne tage ansvar og påtage sig større eller mindre opgaver og være med, hvis kurser og kompetenceudviklingen foregår lokalt, er tidsbegrænsede, udvikler lokale netværk og frisætter deres tanker og visioner i form af konkrete projekter. De frivillige har behov for viden om ABCD-metode/anerkendende tilgang, værktøjer og metoder til beboerinddragelse, frivilligt arbejde, viden om beboerdemokratiets funktion og muligheder, bedre mødekultur, kommunikation og projektarbejde.

Signalement: De beboervalgte
De vil gerne gøre en forskel, men de mangler ofte personlige kompetencer, viden og værktøjer, der kan skabe en mere effektiv mødekultur, en bedre intern arbejdsdeling og organisering. De mangler viden om IT, om interkulturel forståelse, om kommunikation, om beboerinddragelse og om projektarbejde. Afdelingsbestyrelserne arbejder ikke som teams. Det er ofte afdelingsformanden, der laver det meste af arbejdet. Bestyrelserne har brug for en ajourført årsplan og en god forretningsorden. De har brug for at reflektere over, om bestyrelsen er ekskluderende eller inkluderende i sin arbejdsform? Beboerdemokrater bliver (ubevidst) hæmmet af de mange juridiske regler i beboerdemokratiet og boligorganisationernes krav om at følge disse spilleregler. Beboerdemokraterne skal være mindre ”administratorer” og fungere mere som ”politikere”, der går i spidsen for at sikre mere beboerinddragelse, innovation og fornyelse.

Signalement: Ejendomsfunktionærerne
De har tæt kontakt med mange beboergrupper og har en stor viden om at bo alment i et flerkulturelt bomiljø. En viden, der sjældent opsamles, bearbejdes og formidles. Når de løser serviceopgaver, mø-der de beboere, som de løser mange opgaver for, fordi beboerne har sociale problemer og er dårligt integrerede. I de udsatte områder er de udsat for et stort arbejdspres ofte som følge af dårlige affaldssystemer og vanskeligheder med flerkulturel beboerkommunikation. De har en ”opdragende” opgave i form af at fastholde og udvikle en bæredygtig beboeradfærd og at skabe orden i en kaotisk flerkulturel bokultur. Ejendomsfunktionærerne beskæftiger sig for meget med ”brandslukning” og for lidt med forebyggelse. De har brug for en indbyrdes dialog om deres erfaringer om forebyggelse, beboerkontakt, beboerdialog og håndhævelse af god beboeradfærd.

Signalement: De boligsociale medarbejdere
De har meget forskellig uddannelses- og erhvervsbaggrund. Derfor agerer de forskelligt og påtager sig forskellige roller fra område til område. Nogle har meget fokus på aktiviteter og på at udvikle netværk. Andre arbejder mere strategisk. De har brug for viden om beboerinddragelse, beboerdemokratiets regler og funktion, projektarbejde, kommunikation, formidling og ledelse af frivillige. Nogle projektansatte har for lidt fokus på at udvikle de lokale resssourcer og kompetencer via lokale uddannelsesprojekter. Andre har for meget fokus på aktiviteter. Nogle er for meget projektledere og for lidt facilitatorer for den lokale proces. Mange mangler overblik og strategisk forståelse af deres projekter, der ikke styres ud fra en overordnet strategi for udvikling af social kapital og forankring.