Frivillige borgere har i århundreder taget initiativ til at støtte socialt dårligt stillede medborgere, når de blev syge, forældreløse eller var uden arbejde. Forsorgshjem, børneasyler, indsamlinger til fattige og nødlidende har ført til etableringen af kommunale og statslige institutioner, der i lange perioder har været drevet af frivillige uden offentlig støtte.
Efterhånden har politikerne erkendt, at institutionerne skulle have offentlig støtte i form af en driftbevilling, årlige tilskud eller finansiering af ansatte. På den måde har frivillige borgere og civilsamfundet fungeret som “samfundets udviklingsafdeling”, der er gået forrest i udviklingen af velfærdssamfundet.
I Danmark bliver der flere og flere, som har lyst til at påtage sig et frivilligt arbejde. Hver tredje dansker udfører frivilligt arbejde, fordi de har lyst til at gøre en forskel. Det kan være i en sportsklub, i en café eller i et boligområde. Det frivillige arbejde udgør ca. 10 % af bruttonationalproduktet og svarer til en årlig værdi af 35 mia. kr. og ca. 110.000 fuldtidsstillinger.
Der er i dag bud efter de frivillige, fordi de drives af et menneskeligt engagement og møder andre mennesker i øjenhøjde. Nogle er nervøse for, at det politiske system er ved at skabe nogle rammer, som vil styre de frivillige og ødelægge deres engagement. Men frivillige er i sagens natur frivillige og vil selv sætte de nødvendige grænser. Nogle frivillige vil gerne indgå i en fast normering i en institution og arbejde frivilligt i snævre rammer, mens andre vil beholde deres frihed og kun levere frivillige timer, når de selv har lyst.
Mange frivillige efterspørger viden om metoder og værktøjer til at gøre deres arbejde bedre. Det gælder bl.a. udvikling af de frivillige organisationer, ledelse af frivillige, kommunikation og PR-arbejde og projektarbejde. De frivillige er i stigende grad interesserede i udvikling af en dialog om deres egen rolle som frivillige i et presset velfærdssamfund, der har mere og mere bud efter deres arbejdskraft.

