Af Kim Tverskov, journalist og konsulent
1. Deltagelse i det europæiske frivillighedsår
EU har gjort 2011 til europæisk frivillighedsår. Hvad skal der i den forbindelse ske i kommunen? Der kan oprettes en lokal ”task force” af medarbejdere fra forskellige forvaltninger/afdelinger. Denne ”task force” kan planlægge kommunens aktiviteter i frivilligåret. Der kan f.eks. arrangeres en lokal frivilligkonference med
fokus på civilsamfundet og udviklingen af de kommunale velfærdsydelser. På nationalt plan vil der i 2011 blive afholdt en landsdækkende frivillighedsdag, som kommunen kan knytte an til.
2. Kortlægning af det frivillige arbejde
For at kunne udvikle samarbejdet imellem kommune og civilsamfund er det vigtigt at få et overblik over kommunens frivillige arbejde og at lytte til de behov og ønsker de frivillige organisationer har. Derfor kan kommunen overveje at lave en undersøgelse, der kortlægger de ydelser den frivillige verden leverer på f.eks. velfærdsområdet. Der er behov for at afdække de rammebetingelser, som de frivillige organisationer har og undersøge, hvad deres ønsker er med hensyn til økonomiske driftstilskud, støtte til lokaler m.v. En undersøgelse kan være et godt grundlag for embedsmænd og politikere, når de skal vurdere, hvilke initiativer der kan være behov for på området.
3. Civilsamfundet og de specifikke politikområder
Kommunen kan via workshop med medarbejdere fra forskellige forvaltninger udarbejde et idékatalog over, hvordan frivilligarbejdet kan inddrages i de specifikke politikområder. Inddragelse af frivillige i løsningen af velfærdsopgaverne kan ske med henblik på a) en ”fastholdelse” af en bestemt kommunal ydelse. b) et ”supplement” til en bestemt kommunal ydelse. c) en ”kvalitetsforbedring” af en kommunal ydelse. d) en ”overtagelse” af en kommunal ydelse. e) en hel ny kommunal ydelse, der kombinerer gamle med nye fagligheder.
4. Lokale velfærdstopmøder/konferencer
Samarbejdet imellem civilsamfund og kommune om forbedrede velfærdsløsninger må tage afsæt i lokale behov og ressourcer. Derfor kan det blive aktuelt at afholde et større kommunalt velfærds-topmøde og flere mindre velfærdstopmøder i afgrænsede geografiske områder og lokalsamfund. Der kan her udvikles inspirationskataloger med eksempler på, hvordan frivillige kan udvikle velfærden. Man kan også bruge møderne til at videreudvikle frivilligpolitikken, etablere kontakt og netværk, og skabe grundlaget for udvikling af lokale partnerskaber. På møderne kan erhvervsliv, frivillige organisationer, kommunale institutioner og kommunen hver især fremlægge forslag til områder, hvor man mener samarbejdet omkring velfærden kan udvikles.
5. Udvikling af den kommunale frivilligpolitik
Der er stadig kommuner som ikke har vedtaget en frivilligpolitik. Den kan udvikles via en proces, der inddrager politikere, embedsmænd, de frivillige foreninger og det lokale erhvervsliv. Politikken kan bl.a. beskrive betydningen af det frivillige arbejde, hvordan frivillige kan deltage i den kommunale opgaveløsning, og hvordan civilsamfundet bliver tænkt med ind i den kommunale planlægning og forvaltning. Den kan beskrive samarbejdsformer, rollefordeling og synliggørelse af samarbejdet.
Mange kommuner, der har en frivilligpolitik, kan videreudvikle den, så den får et bredere strategisk sigte og også fokuserer på samarbejdet om at udvikle de lokale velfærdsydelser. De fleste politikker er formuleret som en række fine hensigtserklæringer. Frivilligpolitikken bør være mere forpligtende. Det kan ske ved at man udbygger frivilligpolitikken med nogle fokusområder, konkrete mål og en handleplan. På denne måde udvikler frivilligpolitikken sig til at blive et strategisk udviklingsværktøj.
6. Frivilligbørs, tidsbank eller menneskebibliotek
En ”frivilligbørs”, en ”tidsbank” eller et ”menneskebibliotek” kan etableres på mange forskellige måder. I stedet for at låne en bog, kan du ”låne et menneske”. Og hvis du gerne vil lave frivilligt arbejde, kan du gå ind på nettet og se, hvem der har behov for din indsats. Du kan også lave din egen frivilligprofil i den lokale tidsbank, hvor andre kan gå ind og se, om du lige er den rette til at løse en bestemt social opgave. Det kan være mennesker, der ønsker at yde omsorg for andre, lektiehjælp i beboerhuset, borgere, der vil hente og bringer bøger og mad, borgere der gerne vil ledsage svage borgere til frisør eller til et møde i kommunen. Det kan være voksne, der gerne vil være børnevenner, besøgsvenner eller som gerne vil koordinere en telefonkæde eller indgå i en mobil arbejdsstyrke, der er tilknyttet en institution. Det handler om at finde nye, enkle måder, hvorpå man kan skabe kontakt imellem virksomheder, institutioner og mennesker.
7. Dannelse af et lokalt frivilligråd
Frivilligråd kan antage mange former. I nogle sidder der kun frivillige, men man kan også vælge at gøre det til et egentligt samarbejdsforum, hvor der sidder repræsentanter fra de frivillige organisationer, særlige udvalg, frivilligcenteret, politikere og embedsmænd. Hvilken kompetence rådet skal have, hvor tit det skal holde møder afhænger af, hvilke formål og hvilken funktion man ønsker, rådet skal have.
8. Oprettelse af frivilligcenter
Halvdelen af de danske kommuner har i dag et frivilligcenter. Erfaringerne med dem er så gode, at de politiske partier i Folketinget har besluttet at bruge en del af Satsmidlerne til støtte af centrenes drift. Centrene har typisk en til to ansatte. De fungerer som mødesteder og netværk for frivillige foreninger, der ønsker at udveksle erfaringer, få kopieret materialer, få hjælp til fundraising, PR og markedsføring. Mange frivilligcentre spiller en aktiv rolle i udviklingen af frivilligpolitikken og er en del af det lokale organisatoriske netværk omkring frivilligarbejdet. Med udgangspunkt i frivilligcenteret kan der etableres en kommunal, lokal samarbejdstruktur på frivilligområdet.
9. Institutionens frivilligpolitik
Der kan være behov for en række udviklingsprojekter, hvor f.eks. børnehaver, folkeskoler, plejehjem m.v. inddrages i udviklingen af ”institutionens frivilligpolitik”. Denne kan beskrive, hvordan frivillige inddrages i institutionens hverdag og opgaver. En frivilligpolitik kan udvikles med udgangspunkt i eksisterende erfaringer med at inddrage frivillige, men den kan også udvikles via konkrete projekter. Udvalgte institutioner kan søge om frivillige til ”bedsteforældre-ordninger”, eller ”frivillige til blå stue” for at afdække mulighederne for frivilligt arbejde i daginstitutionerne. Projekterne kan udvikle en skabelon til ”institutions frivilligpolitik”.
10. Særlig pulje til nye frivillig-initiativer
For at fremme det frivillige arbejde inden for velfærdsområdet kan kommunen oprette en særlig frivilligpulje, der støtter nye initiativer. Kommunen kan give tilskud til oprettelse af lokale patientforeninger, støtte til dannelse af selvhjælpsgrupper inden for udvalgte velfærdsområder og støtte til etablering af frivillige-netværk og erfagrupper.
Kommunerne skal i gang med lokale udviklingsprojekter, der udfordrer og undersøger grænserne imellem professionelt og frivilligt arbejde. Det kan være projekter, hvor man søger ”frivillige til blå stue”, ”assistenter til indskolingen”, ”bedsteforældre til SFOen”, ”et frivilligteam til ungdomsklubben”, ”et frivilligteam til plejehjemmet”.
11. Hjemmeside om civilsamfundet
Synlighed er afgørende for ny tilgang til det frivillige arbejde. Det kan afhjælpes ved at oprette en særlig kommunal hjemmeside, der fokuserer på det lokale frivillige arbejde. Hjemmesiden kan bruges som fælles videns- og dialogforum. Kommunen og de frivillige organisationer kan udpege frivillige ambassadører (lokal kendte) og borgmesteren kan stå i spidsen, for en kampagne for at borgerne gør en frivillig indsats. Der kan på hjemmesiden oprettes en lokal foreningsdatabase over frivillige organisationer (elektronisk vejviser).
12. Lokale mentorordninger
Mentorordninger har i mange sammenhænge vist deres værdi som en alternativ måde, hvorpå man kan hjælpe borgere videre med deres liv. Jobcenteret kan i samarbejde med de lokale fagforeninger/a-kasser tage initiativer til at udvikle lokale mentorordninger, der matcher forskellige målgrupper. Jobcenteret kan etablere et formelt samarbejde med lokale etniske foreninger om aktiveringsforløb, jobsøgning og vejledning og uddannelsesmuligheder. Der kan etableres et net af mentorer i de lokale virksomheder.
13. Lokale partnerskaber
På en lang række områder kan det være relevant at udvikle forpligtende og ligeværdige lokale partnerskaber. Det kan f.eks. ske imellem private virksomheder og frivilligorganisationer, hvis ”produkter” matcher hinanden. Sociale partnerskaber kan bidrage til at flere virksomheder tager et socialt ansvar. Partnerskabet kan levere penge og arbejdskraft til det frivillige arbejde. Virksomhedens ledelse kan f.eks. tildele medarbejdere et vist antal timer om året til frivilligt arbejde. Den kan også vælge at støtte lokale initiativer økonomisk eller ved at stille op med et ”arbejdshold” til det grove arbejde.
Partnerskaber kan udvikles via en årlig markedsplads, hvor politikere, offentlige institutioner, private virksomheder og frivillige mødes for at udveksle ideer og viden om konkrete behov og mulige fælles projekter.
14. Fornyelse af driftsoverenskomster
I dag har kommunerne en lang række driftoverenskomster med selvejende institutioner. Måske er det tid til at kigge disse driftsoverenskomster igennem og udvikle en diskussion om udvikling og fornyelse? Selvejende institutioner har mange ansatte og mange ressourcer, og måske er der mulighed for at inddrage nye områder, f.eks. de socialt udsatte, enlige mødre, udsatte børn og unge, unge førtidspensionister, indvandrergrupper, demente, ældre og enlige?
Der kan afholdes fælles møder med de selvejende institutioner om de eksisterende erfaringer og mulighederne for at udvikle samarbejdet omkring de kommunale velfærdsydelser.
15. Sociale klausuler
Frivillige sociale klausuler kan være en måde, hvorpå kommune og de lokale virksomheder indgår aftaler om at indkøb og levering af ydelser, skal kombineres med at leverandøren påtager sig et socialt ansvar. Den kommunale indkøbspolitik kan gennemgås med henblik på at finde ud af, på hvilke områder det kan være hensigtsmæssigt at benytte sociale klausuler. Sociale klausuler kan overvejes i forbindelse med større byudviklingsprojekter og renovering af almene boliger. Der kan træffes aftaler om praktikpladser til unge, støttede beskæftigelsesprojekter, oprettelse af private fonde til særlige sociale formål, fritidsjob til truede unge m.v. Sociale klausuler kan blive en del af virksomhedernes branding og CSR-politik.
16. Implementering og evalueringer
Kommunerne skal i gang med at systematisere og strukturere deres indsats i forhold til civilsamfundet. Det kan bl.a. ske via fastlæggelse af årlige aktiviteter og at gennemføre årlige statusrapporter og evalueringer af samarbejdet med den civilsamfundet.
Der kan på sigt udvikles en sagsbehandlingsprocedure, hvor kommunalt ansatte har pligt til at indskrive civilsamfundet som en mulig ressource, hvor gang der udarbejdes forslag til beslutninger om den kommunale o