Bryd med silotænkningen

Nye veje for den almene sektor. Beboerhøjskolen har sit udgangspunkt i den almene sektor, men vil skabe et læringsrum der kan udfordre sektorens tankegange og rammer.

 

Tese 1. Bryd med silotænkningen
Mange steder i samfundet arbejder man i dag med at nedbryde ”silotænkningen”, og man satser meget på det tværfaglige samarbejde for at finde nye løsninger, da tidens udfordringer er langt mere komplekse end tidligere. Boligområderne skal udvikles i et tæt samarbejde imellem frivillige, afdelingsbestyrelse, ejendomskontor, boligorganisation, kommune og de boligsociale medarbejdere. Ingen af parterne kan alene tackle udfordringerne. Samarbejdet er ikke tæt nok, og parterne bevæger sig rundt i hver deres ”silo”. Derfor skal siloerne nedbrydes, og der skal udvikles nye, fælles lærings- og udviklingsrum, som en forudsætning for at skabe nye og mere bæredygtige løsninger.

Tese 2. Beboerne i centrum
De almene boligområder administreres i store træk efter de samme principper over hele landet. Boligområderne ses som ensartede produkter og som ”standardvarer”. Udviklingen har skabt et billede af de almene boliger som steder, hvor socialt udsatte borgere ”bliver sendt hen” eller ”placeret”. Den almene sektor er (og skal stadig være) et positivt tilvalg. Det enkelte boligområde skal ses som et unikt boligområde, og det skal have størst mulig grad af selvstyre. Den individuelle råderet og beboerens indflydelse på egen bolig er afgørende for at udvikle beboernes engagement og deltagelse – også i fællesskabet. Der skal være højt til loftet og mulighed for at skabe individuelle løsninger, der tager hensyn til fællesskabet.

Tese 3. Nyt aktivt bo-koncept
Den almene sektor har – ligesom velfærdssamfundet – behov for at gentænke og videreudvikle sin ”model”. I velfærdssamfundet er det menneskelige ansvar blevet overtaget af professionelle. Det samme er sket i den almene sektor. Her opfatter mange beboere trappevask, rengøring, beboeraktiviteter – og beboerdemokratiet – som en ”service”, de betaler for over huslejen. Service er trådt i stedet for inddragelse og medansvarlighed. Der er behov for en værdidiskussion om ret og pligt, og om beboernes fremtidige rolle som aktive og ansvarlige medborgere i driften af deres boligområde. En del af driftens nuværende problemer kan løses på nye måder ved øget bruger- og beboerinddragelse.

Tese 4. Nye almene spilleregler
Beboerdemokratiets rammer og indhold er udformet af politikere og jurister, og det har skabt nogle rammer og en beboerdemokratisk kultur med meget formelle regler og rammer. Lovgivningen er med til at skabe en ”juridisk frivilligkultur” og et ”arbejdssprogbrug” med mange almene begreber, der er svære at forstå. Boligorganisationerne og de beboervalgte skal naturligvis følge loven, men de skal også udfordre den og om nødvendigt få den lavet om, så den bedre kan fremme frivilligheden og kreativiteten. Den omfattende almene lovgivning har tendens til at skabe en administrativ tankegang hos de beboervalgte, og en ”regelkultur” i stedet  for en innovativ frivilligkultur.

Tese 5. Mangfoldige boligområder
Hvert boligområde har nogle styrker og svagheder, og bør i princippet opfattes som en del af et lokalsamfund. Mangler der ældreboliger, bør det overvejes, om en boligblok kan omdannes til ældreboliger? I stedet for at have en husorden, der gælder for alle, kan man have en husorden, der kun gælder for den enkelte boligblok (de, der føler sig som naboer). Ét alment boligområde kan få status som et ”øko-samfund”, mens et andet kan være et interessefællesskab, hvor man f.eks. holder høns og dyrker egne grøntsager. Den almene sektor har brug for en ny fremtidsvision, der gør op med industrisamfundets middelmådige og ensformige velfærdskultur, der fokuserer mere på forbud end på beboernes fælles muligheder.